Om

HVEM ER SULUIT?

Nukâka Coster-Waldau voksede op i Uummannaq, en lille ø i Nordgrønland. Hun rejste til Danmark som 20 årig for at realisere sin drøm om at blive skuespiller. Hun er den første grønlænder som er uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole (Den Danske Scenekunstskole), hvorefter hun straks begyndte sin karriere som skuespiller i film, tv og på teater produktioner. Nukâka har modtaget rørende kritik som “fængslende tilstedeværelse”, “provokerende og hudløs ærlig” for hendes skuespiller præstationer.
At blive skuespiller var måske Nukâkas drøm, men musik har altid været hendes passion, og hun gjorde hurtigt sit navn kendt med hendes stemme og kompositioner på film, dokumentarer, teater og på scenen i forskellig sammenhænge. Som kunstner har hun igennem sin karriere optrådt til mange prestrigefyldte begivenheder både i Danmark, Grønland og udlandet, og har arbejdet med anerkendte teaterinstruktører som Jo Strømgren og Christorph Marthaler.

 

Karina Møller er født i Grønland, opvokset i hovedstaden Nuuk. Karina flyttede til Los Angeles for at studere sang på Musicians Institute. Efter færdiggørelse af uddannelsen begyndte Karina at turnere i verden som solo sanger, skuespiller, koreograf, danser og er den kvindelige forsanger i et af de mest velkendte Indigenous grupper, nemlig gruppen Pamyua fra Alaska. Hun har optrådt på festivaler og store scener fra Chile til det nordligste Canada, fra Danmark til Kina. Karina og Pamyua har modtaget mange priser som fx Record of the Year til Native American Music Awards. Karina flyttede til Danmark i 2013 hvor hun udgav sit solo album ”Simplify” og begyndte hurtigt at arbejde med forskellige bands og har medvirket i forskellige musikteater produktioner.

 

HH Suersaq (Hans-Henrik Suersaq Poulsen) en af de mest interessante unge grønlandske kunstnere fra Qeqertarsuaq, den eneste by på den store Disko ø i Nordgrønland. Udover at være en vidunderlig sanger og skuespiller er HH Suersaq også en eminent strubesanger.
HH Suersaq er uddannet skuespiller fra Grønlands National Teater Skole i 2014, og har siden været en af de mest efterspurgte kunstnere i Grønland.                                                      Han er en alsidig kunstner, sanger, skuespiller og violinist, og har turneret Grønland rundt samt i de nordamerikanske lande som skuespiller og sanger.
Han har optrådt i utallige indigenous sammenhænge bl.a med den kendte strubesanger Tanya Tagaq, modtager af Canadas Aboriginal Recording of the Year pris, såvel som han har optrådt med andre kendte strubesangere som Tiffany Ayalik, og Sylvia Cloutier fra Nunavut, NWT og Nunavik Canada.

 

Kristoffer Jul Reenberg  er musiker, komponist, producer og musik arrangør og hans mange talenter har bragt ham vidt omkring.
Han har de sidste 20 år turneret i USA, Canada, Europa, Sydamerika og Asien, og har spillet med utallige af de store navne i Danmark som, Niels Hausgaard, Tina Dickow, Rasmus Nøhr, Rasmus Lyberth, Hugo Rasmussen, Jane & Shane, Marilyn T Keller, Pamyua, Gitte Henning og mange mange andre. Kristoffer medvirkede også som musiker på den prisvindene udgivelse fra Pamyua, og han har komponeret musik til film, dokumentarer, teater og været producer for mange artister.

 

Ilannguaq Lumholt er sanger og sangskriver, og musikken har også bragt ham vidt omkring. Han startede som forsanger i bandet The Benefits der fik pladekontrakt i USA, og varmerede op for navne som Whitney Houston, Rihanna, Simply Red, etc. Han er senere gået solo under navnet ILANG, og har som kor/leadsangerturneret med danske stjerner som Medina, Rasmus Seebach, Burhan G, KATO, Safri Duo, osv.Som sangskriver har han skrevet til stjernersom Cee-Lo Green, samten række af de største K-pop bands som Super Junior, Exo, og Shinee. Han har derudover leveret stemme/musik til internationale DJ’s, TV shows og film.

 

PETER KIBSGAARD –  Er trommeslager, producer, sangskriver, sanger og underviser. Hovedinstrumenter: Trommer, percussion og sanger. Musiksproglig student 1990 fra Sankt Annæ Gymnasium. Solist i Københavns drengekor med turné virksomhed i Skandinavien, Europa og USA. Studeret hos bl.a. Changuito i Havana og Rune Olesen, København. Spillet et utal af koncerter og medvirket på indspilninger med navne som: Nødhjælpsorkesteret, Jason Mraz, Aqua, Shubidua, Rasmus Nøhr, Al Agami, Erann DD, Frank Leppard, Musikberiget, Bolværket, Rockers by Choice, Senor Coconut Medvirket i en lang række musikalske tv  programmer – Med på Noderne 1 – 4, Mit Sommerliv, Syng & Gæt, Baren, Tjelle og Hjaltes superfede juleshow. Grundlægger af ‘Nødhjælpsorkesteret´ – juli 2018 Turné i Danmarks flygtningelejre med Nødhjælpsorkesteret (14 koncerter). Orkestre som komponist og udøvende: Frank Leppard (Nyt album Februar 2019 på VME) Nødhjælpsorkesteret (Live album Februar 2019 på Gateway Records) Bolværket – 4 album udgivelser 20092019 – Musik/kor underviser på Sjælsmark asylcenter.

 

Det er ind imellem svært for gruppen fuldtallig pga de fysiske afstande, da HH Suersaq er bosat i Grønland og resten i Danmark, derfor kan konstellationen variere, nogle gange er vi heldige at alle gruppens medlemmer står på scenen sammen, men ellers er det HH Suersaq og Ilang Lumholt der sædvanligvis erstatter hinanden. Alt afhængig af spillestederne kan der, ud over pianisten Kristoffer, være andre musikkere med på scenen, som en percussionist, en bassist eller begge dele.

Scroll Up